Kendetegn
Vingefang (47) 51–63 mm. En af vores fire største perlemorsommerfugle. Vingeoversiden er orange med sorte pletter og fine sorte ribber. Hos hannen er forvingens ribbe 2+3 bagfra stærkt fortykkede og har en mørkegrå kerne af duftskæl. Bagvingeundersiden er gul med grønne og brune nuancer og har flere store sølvpletter, som undtagelsesvis kan være gule. Langs kanten er der en række rustrøde øjepletter, et træk der adskiller arten fra Markperlemorsommerfugl.
Forvekslingsarter
Arten er meget lig Klitperlemorsommerfugl, og det eneste sikre kendetegnet er hannens duftskælribber, som, ligesom hos Skovperlemorsommerfugl, er tydeligt fortykkede. Ellers kan arten adskilles fra Klitperlemorsommerfugl på en kombination af følgende karakterer: vingefang gennemsnitligt større, 47–63 mm; forvingens yderkant er lige eller let konkav; bagvingens underside har typisk sølvfarvede, sjældnere gule pletter, ofte kantet med sorte streger, men stregerne er sjældent skarpt afgrænsede; den midterste af de brunrandede øjepletter mangler normalt. Markperlemorsommerfugl ligner, men har ikke rækken af rustrøde øjepletter inden for den ydre række af sølvpletter.
Udbredelse
Europa, Nordafrika og østover til det nordlige Indien, Japan og Kina. Almindeligt på Østlandet, Sørlandet og det sydligste Vestlandet. Nogle fund uden for dette område skyldes sandsynligvis personer på vandring.
Biologi
Larverne lever på violer (Viol), og overvintrer som unge. Som voksen er den mørkebrun med lange, gule, forgrenede torne. Den har T-formede, hvide og gule rygpletter, samt små, lyse prikker i tværgange. Puppen hænger lavt nede i vegetationen på en tør gren.