Kendetegn
Vingefang: 28-38 mm. Hannens overside er skinnende violblå med smal, sort sømkant.
Forvekslingsarter
Hannen kan først og fremmest forveksles med slidte hanner af isblåfugl. Men de orange måner hos isblåfugl er som regel nok til sikker adskillelse.
Udbredelse
Ensianblåfugl er forsvundet fra 1/7 af sine lokaliteter i løbet af de sidste 40-50 år. I dag kan den findes på Rømø, Fanø og Læsø, nogle steder langs den jyske vestkyst og i Thy, i plantagerne ved Frøslev Mose ved den dansk-tyske grænse, og endelig i Grene Sande ved Billund, som er en af de sidste 3-4 danske.
Biologi
Ensianblåfuglelarver lever i frøstanden af klokke-ensian, muligvis også andre ensianarter. Efter et par hudskifte lader den sig falde ned på jorden, hvor den "adopteres" af én af to Myrmica-myrearter (Myrmica rubra og Myrmica ruginodis), og derefter lever den i myrernes tue, hvor den fodres af myrerne på samme måde, som de ville fodre deres egne larver.