Kendetegn
Vingefang: 17-25 mm. Den lille størrelse er tit nok til at bestemme arten.
Forvekslingsarter
Store eksemplarer kan forveksles med små eksemplarer af engblåfugl, men oftest er forvekslingsmulighederne i naturen få. Undersidens karakteristiske tegning giver kun forvekslingsmulighed med engblåfugl, der som regel er væsentligt større, har en brun overside hos hunnerne, blå hos hannerne, og en grålig underside (ligesom dværgblåfugl).
Udbredelse
En af de almindeligste danske blåfugle, som lever i små meget lokale kolonier på varme og tørre lokaliteter. Almindelig i den nordlige halvdel af Jylland, på læsø og Samsø, på Fyn, samt i store dele af Nordsjælland og flere steder på Sydsjælland samt enkelte steder på Møn.
Biologi
Larven lever monofagt på rundbælg.
