Kendetegn
Forvingeoversiden er orange, med tydelige, mørke ribber, og mørk vingesøm, mens bagvingeoversiden er brunlig. Forvingeundersiden er orange, med et svagt mørk vingesøm.
Forvekslingsarter
Kan forveksles med sin slægtning, herorandøje, Coenonympha hero. Denne kendes lettest fra perlemorrandøje, på den hele række af øjepletter på bagvingeundersiden, som hos perlemorrandøje består en en enkelt kort række af øjepletter, og en enkelt isoleret plet for enden.
Udbredelse
Perlemorrandøje er i Danmark kun fundet på en håndfuld jyske lokaliteter, næsten alle i omegnen af Viborg. "Højborgen" var Hald Ege, hvor arten er fundet i antal fra sin opdagelse i 1924, til 1996 inden den forsvandt fra lokaliteten.
Biologi
Som mange andre randøjer flyver perlemorrandøje meget lavt mellem græs og andre planter. Den bruger meget tid på at sole sig og søger også nektar på lave planter.
