Kendetegn
Vingeoversiden er okkergul-orange, oftest med en del små øjepletter. Forvingeundersiden er ligeledes okkergul-orange, med 1-2 øjepletter, samt en lys stribe som kører ned foran øjepletten, og 'kan' forbinde til den 'samme farvet' lyse stribe som kører ned ad bagvingeundersiden (vis forvingen er løftet præcis nok).
Forvekslingsarter
Kan let forveksles med den noget mindre og lysere okkergule randøje. Denne mangler normalt moserandøjes markante øjepletter, men kan også have øjepletter; sammenlign derfor flere kendetegn. Okkergul randøje kan have en lille lys stribe på forvingens underside.
Udbredelse
Udbredt i alle dele af Jylland (inkl. Læsø, Rømø og Fanø), men er sparsom i (især) Vest- og Østjylland.
Biologi
Moserandøje er i Danmark primært tilknyttet hængesækmoser og højmoser med kæruld (deraf navnet). Flere steder, dog mest i Vestjylland, lever den dog også i næringsfattige hedemoser, eller endda blot på fugtige arealer med kæruld.
