Feltguide · Danmark
Takvingefamilien · Danmark

Græsrandøje

Maniola jurtina

Græsrandøje er almindelig i Danmark. Vingefang: 31-47 mm. Flyvetiden starter typisk i starten af juni og varer så til midten af september, hvor de sidste helt nedslidte individer forsvinder. Arten kan træffes stort set overalt, hvor der er højt græs.

Status i dette landAlmindelig i DanmarkLC (Ikke truet)
Græsrandøje

Flyvetid

Flyvetiden starter typisk i starten af juni og varer så til midten af september, hvor de sidste helt nedslidte individer forsvinder. Larven kan i princippet findes fra september til maj, da det er i dette livsstadie, at overvintringen foregår.

Levested

Arten kan træffes stort set overalt, hvor der er højt græs. Nogle gange strejfer de også væk fra deres områder, og kan derfor ses i haver m.m.

Kendetegn

Vingefang: 31-47 mm. Oversiden er ensfarvet brun med et lyst ikke-afgrænset område midt på forvingen og en mørk øjeplet nær selvsammes spids.

Forvekslingsarter

Græsrandøje kan minde lidt om buskrandøje, men buskrandøje er langt mindre og har på begge vingepars overside et stort, dominerende gulligt område inden for en bred mørk kant. Buskrandøje er kun fundet én gang i Danmark, for mere end 140 år siden. Græsrandøje findes normalt sammen med engrandøje.

Udbredelse

Græsrandøje er udbredt og meget almindelig i hele Danmark. Selv på de mindste øer er den fundet.

Biologi

Græsrandøje er en af Danmarks absolut mest almindelige dagsommerfugle, og udover at den findes stort set overalt, er den ofte også talrig, hvor den optræder. Flugten, som er langsom og rolig, foregår hoppende i lav højde, men skræmmes græsrandøje kan den sagtens flyve (relativt) hurtigt.