Feltguide · Danmark
Takvingefamilien · Danmark

Rødlig Perlemorsommerfugl

Boloria euphrosyne

Rødlig Perlemorsommerfugl er sjælden i Danmark. Vingefang: 34-45 mm. Arten flyver i april-maj-juni. Rødlig perlemorsommerfugl lever i lysninger og rydninger på veldrænet jord i løvskove.

Status i dette landSjælden i DanmarkCR (Kritisk truet)
Rødlig Perlemorsommerfugl

Flyvetid

Arten flyver i april-maj-juni. En meget sjælden 2.

Levested

Rødlig perlemorsommerfugl lever i lysninger og rydninger på veldrænet jord i løvskove. Ses ofte i brede, frodige rabatter, langs skovveje.

Kendetegn

Vingefang: 34-45 mm. Vingeoversiden er varmt rød med sorte pletter og adskildte, diffuse-trekantede sømpletter.

Forvekslingsarter

Rødlig perlemorsommerfugl kan forveksles med de andre små perlemorsommerfugle. Især ligner den brunlig perlemorsommerfugl, som den kendes fra ved at rødlig perlemorsommerfugls diffuse-trekantede sømpletter er adskilte, hvor de hos brunlig perlemorsommerfugl er skarpe, sammenhængende og v-formede.

Udbredelse

Tidligere udbredt og almindelig over hele løvskovsdanmark, undtagen Bornholm, hvor arten aldrig er truffet. I dag er rødlig perlemorsommerfugl desværre blevet meget sjælden i Danmark, med kun få tilbageværende bestande på Midtsjælland, Lolland og Falster.

Biologi

Æggene lægges på solbeskinnede violer, helst på en sydvendt skråning. Violerne skal helst stå på bar jord, imellem åbne ikke-tilgroede ørnebregner eller blandt sammenblæst vissent løv, da larven er afhængig af et varmt mikroklima det følgende forår, da den solbader på visne blade og andre planterester.