Kendetegn
Vingefanget er typisk på 48-60 mm (han-hun). Markperlemorsommerfugl er en af de store perlemorsommerfugle.
Forvekslingsarter
Markperlemorsommerfugl kan meget let forveksles med skovperlemorsommerfugl og klitperlemorsommerfugl. Markperlemorsommerfugl kendes dog let på manglen af øjepletter i ydrefeltet på bagvingeundersiden (som optræder på skovperlemorsommerfugl og klitperlemorsommerfugl).
Udbredelse
På Sjælland udbredt punktvist langs en smal kystlinie fra Gilleleje til Kalundborg. På Lolland-Falster findes den kun nogle få steder på Lolland og i området omkring Bøtø Diget på Øst-Falster.
Biologi
Markperlemorsommerfugl er en god flyver, med kraftfulde vingeslag, og en udpræget svævende flugt. Den kan ofte ses langt uden for sine lokaliteter.
