Kendetegn
Vingefang: 45-50 mm. Det hvide c er det mest takkede medlem af den danske takvingefamilie.
Forvekslingsarter
Det hvide c kan forveksles med andre takvinger, især arter som østlig takvinge og kirsebærtakvinge. Disse arter er dog meget sjældne, er mindre takkede og mangler den hvide c-tegning på vingens bagside.
Udbredelse
Det hvide c har været en meget sjælden østdansk art, men er blevet mere talrig de seneste år, hvor den har bredt sig over Fyn og op ad den jyske østkyst.
Biologi
Det hvide c overvintrer i hule træer, imellem visne blade eller i tæt vegetation. Æggene lægges på stor nælde (Urtica dioica), humle (Humulus lupulus), elm (Ulmus) samt pil (Salix) og måske ribs?
