Feltguide · Danmark
Takvingefamilien · Danmark

Østlig Takvinge

Nymphalis xanthomelas

Østlig Takvinge er sjælden i Danmark. Vingefanget er på 52-68 mm. Østlig takvinge kan findes året rundt, da den allerede begynder at klække i juli, og (overvintrende) kan findes helt op til juni det næste år, som slidte individer. Levestedet er åbne områder i løvskov.

Status i dette landSjælden i DanmarkNA (Ikke anvendelig)
Østlig Takvinge

Flyvetid

Østlig takvinge kan findes året rundt, da den allerede begynder at klække i juli, og (overvintrende) kan findes helt op til juni det næste år, som slidte individer. Larven kan findes fra maj-august.

Levested

Levestedet er åbne områder i løvskov. Den eneste kendte danske bestand lever i et sumpet område med pil og birk og store åbne lysninger.

Kendetegn

Vingefanget er på 52-68 mm. Både for- og bagvinger har spredte sorte pletter og gul-orange områder.

Forvekslingsarter

Østlig takvinge kan nemt forveksles med kirsebærtakvinge. Det sikreste og nemmeste kendetegn er, at kirsebærtakvinge har sort-brune ben, hvor østlig takvinge har lyse-gule.

Udbredelse

I Danmark er østlig takvinge mest en meget sjælden strejfer, der kommer fra øst og sydøst. Man må derfor formode, at der er størst chance for at finde arten i landets sydlige og østlige egne.

Biologi

Østlig takvinge tilbringer det meste af dagen med at flyve rundt blandt trætoppene, men bruger også meget tid på at sole sig på sten og stammer, eller suge udsivende safter fra sårede træer. Ikke sjældent kan den også ses direkte på jordoverfladen, hvor den suger mineraler af fugtig jord.