Feltguide · Danmark
Hvidvinger · Danmark

Citronsommerfugl

Gonepteryx rhamni

Citronsommerfugl er almindelig i Danmark. Vingefang: 54-64 mm. Overvintrede individer flyver fra marts til juni. Den lever i skov, skovbryn og andre steder med larvens foderplanter samt på enge og andre blomsterrige steder, hvor den søger nektar.

Status i dette landAlmindelig i DanmarkLC (Ikke truet)
Citronsommerfugl

Flyvetid

Flyvetiden er fra marts-juni for de individer, der har overvintret. En ny generation flyver igen fra juli til september, hvor de går til overvintring i vegetationen.

Levested

Lever i skov, skovbryn og andre steder hvor larvens foderplanter vokser, samt på enge og andre blomsterrige steder, hvor den suger nektar af bl.a. burre, mælkebøtte, tidsel og kløver.

Kendetegn

Vingefang: 54-64 mm. En rigtig forårsbebuder, som flyver fra starten af marts.

Forvekslingsarter

Imago: Hunnen, kan i flugten, forveksles med en kålsommerfuglene, mens hannen kan forveksles med de mere sjældne høsommerfugle. Men alle de nævnte forvekslingsmuligheder har mørke vingespidser, hvilket citronsommerfugl ikke har.

Udbredelse

Udbredt i hele Danmark, men mest talrig i den østlige del.

Biologi

Æggene lægges på de tæt beslægtede tørst (Frangula alnus) og vrietorn (Rhamnus cathartica). Larverne lever af bladene og forpupper sig senere.