Kendetegn
Vingefanget er på 50-65 mm. Forvingespidserne er boomerang-formede sorte.
Forvekslingsarter
Stor kålsommerfugl kan forveksles med de andre kålsommerfugle, sortåret hvidvinge og aurora-hun. Stor kålsommerfugl kan forveksles med lille kålsommerfugl, men denne er ofte betydeligt mindre og har kileformede, mørke vingespidser, mod stor kålsommerfugls boomerang-formede, mørke vingespidser.
Udbredelse
Stor kålsommerfugl er en af de absolut mest almindelige danske dagsommerfuglearter, og kan således træffes i hele landet, selv på de mindste og mest isolerede øer.
Biologi
Stor kålsommerfugl er et kendt og almindeligt skadedyr på kål i haver og i landbrug. Sommerfuglen er udover sine ødelæggelser i køkkenhaven, kendt for sine massevandringer, hvor den undertiden kan foretage træk i flokke på mange millioner individer.
