Kendetegn
Vingefanget er på 50-65 mm. Kroppen er helt sort, vingerne hvide med meget markante mørke årer.
Forvekslingsarter
Sortåret hvidvinge kan forveksles med kålsommerfuglene, man kan kendes på sin mangel af mørke pletter og plamager på både over- og undersiden af vingerne, og på de markante mørke vingeårer. Kan også forveksles med hvidvingemåler (Siona lineata), som også har en tynd, sort rand, men den ligger længere inde på vingen, hvor sortåret hvidvinges ligger nærmest.
Udbredelse
Sortåret hvidvinge optræder på en del passende lokaliteter i det meste af Jylland, men mangler dog i store dele af Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland. Efter i nogle årtier at have været meget sjælden, er den efterhånden blevet rimeligt almindelig i det meste af Jylland.
Biologi
Flugten hos sortåret hvidvinge er hurtig og svævende. På visse lokaliteter, kan der i enkeltår forekomme masseoptrædener, hvor de voksne sommerfugle kan opleves i hundredevis.
