Kendetegn
Vingefang: 24-32 mm. Grundfarven er okkergul til brun.
Forvekslingsarter
Kommabredpande kan let forveksles med stor bredpande, men adskilles fra denne på de store og fremtrædende hvide pletter på vingeundersiderne. Derudover har hannerne af kommabredpande (modsat hannerne af stor bredpande) en tynd, aflang og hvid duftskælsplet midt i den sorte komma-plet på forvingeoversiden.
Udbredelse
Kommabredpande var tidligere vidt udbredt på Øerne, med bestande på Lolland, Falster, Møn, Fyn, Bornholm og det meste af Sjælland. Arten begyndte dog at forsvinde hastigt fra sine østdanske lokaliteter allerede tidligt i 1900-tallet.
Biologi
Kommabredpande søger gladeligt til mange forskellige blomster som tidsler eller kællingetand. Blåhat er ligeledes særdeles populær.
