Kendetegn
Vingefanget er på 22-27 mm. Grundfarven er på begge vingepars overside ravorange.
Forvekslingsarter
Stregbredpande kan meget let forveksles med skråstregbredpande, men undersiden af følehornene på denne er orange-lys, modsat stregbredpandes, som er sort-brun. Dette er kun et 95% sikkert kendetegn, da der forekommer former af stregbredpande hunner med en orange plet på følehornene.
Udbredelse
Udbredt og almindelig i hele Danmark.
Biologi
Med sin lange snabel, kan stregbredpande nå ned til nektaren i blomster med dybe kronrør. Den ses ofte mens den soler sig på et fremtrædende sted som et strå eller et blad, med halvt udslåede vinger.
