Feltguide · Danmark
Bredpander · Danmark

Fransk Bredpande

Pyrgus armoricanus

Fransk Bredpande er sjælden i Danmark. Vingefang: 21-25 mm. Fransk bredpande flyver normalt i to generationer, den første fra midt i maj til sidst i juni, den anden i juli-august. Varme og åbne steder med en rig blomsterflora.

Status i dette landSjælden i DanmarkLC (Ikke truet)
Fransk Bredpande

Flyvetid

Fransk bredpande flyver normalt i to generationer: den første fra midten af maj til slutningen af juni og den anden i juli–august.

Levested

Varme og åbne steder med en rig blomsterflora. I Danmark var/er lokaliteterne næsten alle åbne kystskrænter.

Kendetegn

Vingefang: 21-25 mm. For- og bagvinger grå, forvingerne med tydelige hvide pletter, bagvingerne med slørede/udtværede pletter.

Forvekslingsarter

Fransk bredpande kan meget let forveksles med spættet bredpande, men denne har tydelige hvide pletter på bagvingerne og er mindre. Dertil mangler fransk bredpande spættet bredpandes kæde af små hvide pletter langs forvingesømmet.

Udbredelse

Arten er fundet mange steder på Vestsjælland og på/omkring Halsnæs i Nordøstsjælland. Det sidste fund fra Nordøstsjælland var et enkelt eksemplar, som blev set på Hyllingebjerg ved Frederiksværk i 1987.

Biologi

Fransk bredpande kræver meget varme for at trives, hvilket formentlig er årsagen til dens tilbagegang og begrænsede udbredelse i Danmark. Arten holder meget af at sole sig, såvel som den holder af at søge til blomster efter nektar.